Profil
Jeg arbejder i dag i Tivolis marketing afdeling, hvor jeg har ansvaret for markedsføringen af forestillingerne i Tivolis glassal. Jeg har også stået for markedsføringen af den nye Rasmus Klump legeplads, så jeg har fingrene i mange alsidige ting.
Før jeg startede i Tivoli arbejdede jeg i Scanbuy, der er en amerikansk virksomhed, der laver 2D stregkoder man kan bruge til blandt andet markedføring, produktionformation og mobil betaling. Det er det perfekte link fra offline medier til online medier.
Før jeg startede ved Scanbuy var jeg på barsel med min søn Alvin, der nu er 2 1/2 år og inden da arbejdede jeg som kommunikationsmedarbejder på VEGA - musikkens hus. Her arbejdede jeg med opdatering af www.vega.dk, udsendelse af nyhedsbreve og pressemeddelelser til almen pressearbejder. Jeg har også været projektleder på flere projekter blandt andet Hip Hop skolen i efterårsferien for børn mellem 10-16.
Desuden har jeg været i praktik som projektleder ved The Independent Journalism Center i Moldova, hvor jeg arbejdede på projektet ”Impact Asssessment of Media Training” og som produktionsassistent ved Koncern TV og Filmproduktion. Mens jeg var under uddannelse arbejdede jeg som studentermedhjælper ved Landsforeningen for Menighedsrådsmedlemmer.
Min familie, min mand og mine venner betyder alt for mig, og jeg prioriterer samværet med dem meget højt. Desuden holder jeg meget af at rejse og opleve nye ting og har flere gange rejst med mine forældre, blandt i USA, Moldavien og ikke mindst den årlige skiferie til Norge.
I min fritid nyder jeg at slappe af med en god bog. Det er for svært at opdatere, hvilke bøger jeg er i gang med, men jeg elsker en god krimi eller historisk drama. Glæder mig til, at det bliver varmere, så man kan bruge sine dage på haven med en god bog.
Men jeg skal nu heller ikke sige mig for god til at tilbringe kvalitetstid foran fjernsynet. Rent faktisk ser jeg ALT fuldstændigt ukritisk og uden at diskriminere, og jeg mener at for at have en mening om noget, bliver man nødt til at se programmet i hvertfald en enkelt gang. Derefter kan man deltage i diskussionen og tillade sig at have en mening.
Husk du kan læse mere om min uddannelse og erhvervserfaring på mit CV